Planlæg den perfekte roadtrip
Planlæg den perfekte roadtrip
Hvis man skal køre langt med sine venner, så ved man, at der er dømt roadtrip. Det kan være, at du og dine venner allerede har jeres egne traditioner til bilturen? Det kan også være, at I skal arrangere jeres første roadtrip?
Uanset så mener vi, at der findes nogle specifikke punkter, der bør kunne krydses af på alle roadtrips. Vi foreslår, at du læser dem inden næste roadtrip.
Snacks til bilen
Det er ikke alle måltider, det er lige nemt at indtage i en bil. Det skal være noget, man skal spise med hænderne og samtidig noget, der ikke krummer for meget. Helst også noget man kan spise med en hånd, hvis man da ønsker at tage hensyn til chaufføren.
Hvis du holder af at forberede, kan du være en super-ven og bage pølsehorn eller pizzasnegle inden dagen, hvor I skal køre. En nem og lækker snack!
Husk dog også at medbringe slik. Der skal være slik på en god roadtrip.
Musik til bilen
Du ved det. En rigtig roadtrip indebærer amatør-karaoke på højeste plan. Det skal være højt, det skal ikke lyde godt og det skal fortsætte hele turen – og hjem igen.
For at I kan synge med, skal I naturligvis kunne teksten til sangene. Det kan være, I allerede har en fælles playliste? Ellers kan I mødes inden og sammensætte den perfekte musikliste!
Bil-lege
Der findes mange transport-lege, der er perfekte til en roadtrip. I kan fx skiftes til at nynne en melodi, de andre skal gætte, lege 20 spørgsmål til professoren eller lege nummerpladeleg. Nummerpladeleg udføres ved, at alle vælger tre tal, som er deres “lykketal”. Når en bil passerer jer, får hver passagerer et point, for hver gang hans eller hendes “lykketal” præsenteres på nummerpladen.
Det kedelige, men nødvendige: bilen
For overhovedet at kunne tage på en roadtrip, må man nødvendigvis have en bil. Altså ikke eje en, men i hvert fald have adgang til en. Hvis ingen af jer har en bil, kan I dog stadig sagtens komme afsted. I skal bare sørge for en finde en troværdig biludlejning, så I kommer sikkert afsted og hjem igen.