Odenses restauranter blomstrer
For år tilbage var Odense lidt inde i et dødevande, når det kom til restauranter. Byen har en række kvalitetsrestauranter, der har ligget stabilt hvor de gør i mange år, steder som Under Lindetræet, Sortebro Kro og Oluf Bagers Gård er blandt de restauranter i Odense der har været en del af by billedet i mange år, og nok kommer til at være det mange år endnu.
Der er også begyndt at dukke rigtig mange nye spisesteder op i byen, som virkelig har bidt sig fast i Odenseanerne. Steder som No. 61, Mmoks, Restaurant Marie Louise, The Balcony, Nordatlanten, Bacchus, Mash er blot nogle af de nye steder, vi er blevet begavet med de sidste par år.
Man kunne naturligvis godt fristes til at tro, at der rent faktisk er for mange nye steder, og at der ikke er plads til dem, men rent faktisk er der ikke noget, der tyder på at det er tilfældet, og der går rigtig godt for mange af stederne, med masser af spisende gæster,
Odense går mere ud
I takt med at der er kommet flere gode spisesteder, er vi Odenseanere nemlig også begyndt at gå mere ud og spise. Generelt er det et sted, hvor det virkelig blomstrer i Odense, da både os der bor i byen og oplandet valfarter til den fynske hovedstad for at bruge penge på god mad og lækker vin.
Der kom godt nok ikke nogen Michelin stjerner til byen i denne omgang, men hvis udviklingen fortsætter i de kommende år, som den har gjort i den sidste håndfuld, er der nok ikke den store tvivl om, at det blot er et spørgsmål om tid, inden det kommer til at ske.