Hvordan vælger man en god forsvarsadvokat?
Der kan være mange grunde til, at du har brug for en forsvarsadvokat. Uanset hvad der ligger til grund for dette, skal du sikre, at du får valgt en god forsvarer. Ikke alle føler, at dette er nemt, hvilket hænger sammen med, at der er mange at vælge mellem.
At der er mange forsvarsadvokater at vælge mellem, bør kun ses som en fordel. Det sikrer, at din kan finde en professionel forsvarsadvokat, er har gode forudsætninger for at varetage din sag. Dit fokus skal derfor være at finde den advokat, der er bedst egnet til din sag.
Vælg en advokat med erfaring fra lignende sager
Når du skal vælge en forsvarer, skal flere ting være i fokus. Derfor er det afgørende, at dit valg træffes med stor omhu. Det vigtigste er, at din advokat kan bevise, at han eller hun har erfaring fra lignende sager. Det vil nemlig give advokaten værdifuld erfaring med i bagagen.
Som udgangspunkt bør du derfor holde dig til at lede blandt advokater, der har erfaring fra lignende sager. Er du f.eks. tiltalt i en sag, der handler om økonomisk kriminalitet, bør du ikke vælge en forsvarer, der primært beskæftiger sig med f.eks. narkokriminalitet.
Forsøg at undersøge advokatens renommé
Ikke alle advokater har et lige godt renommé. Derfor er det selvfølgelig også noget, du skal være opmærksom på. Du skal nemlig undgå at hyre en advokat, der har et dårligt ry. Har en advokat et dårligt ry, er der sandsynligvis en god grund til det.
Heldigvis er det ikke noget, der er videre vanskeligt at undersøge. Først og fremmest bør du start med at lave en Google-søgning. Som regel er det mere end nok til at finde information om, hvorvidt en given advokat er dygtig til sit arbejde eller ej.
Du kan ikke altid skifte til den valgte advokat
Det er vigtigt at nævne, at du ikke altid kan skifte til din valgte advokat. Har du valgt en advokat, der ikke kan igangsætte sagen med det samme, kan skiftet blive afvist. Dommeren har nemlig ret til at afvise valget, hvis det resulterer i en udsættelse af sagen.
Derfor kan det ikke garanteres, at du får lov til at bruge den valgte advokat. Hvis du vil være på den sikre side, skal du derfor undersøge, om advokaten har tid med det samme. Heldigvis plejer de fleste advokater at være gode til at informere omkring dette.